Ønsker du at få arbejdet kroppen godt igennem, og føler du ikke, at du opnår den ønskede effekt ved almindelig massage? Så skulle du prøve en thai massage.

Hvordan føles thai massage?

Første gang du oplever en thai massage vil du sandsynligvis blive ganske behageligt overrasket. Der er nemlig væsentlige forskelle på de massage teknikker som anvendes i thai massage og så de teknikker som du måske kender fra fysiurgisk massage, sports massage eller dyb bindevævs massage.

Thai massage beskrives af og til som en blanding mellem yoga og massage, og det rammer faktisk på sin vis plet. Det betyder ikke at du skal anstrenge dig for at komme ud i alle mulige og umulige stillinger under din thai massage. Men din krop vil blive strakt godt igennem – og du vil opleve samme lette følelse af velvære efter en thai massage som efter en yoga lektion.

Hvad er forskellen på thai massage og almindelig massage?

Der er op til flere elementer som adskiller thai massage fra traditionel vestlig massage.

Først og fremmest anvendes der ikke en massagebriks til thai massage. Du vil blive anbragt på et blødt leje på gulvet således at din massør har adgang til hele din krop. Du vil heller aldrig blot ligge fladt på ryggen eller maven når du modtager thai massage. Og din massør vil typisk bevæge sig rundt på og over din krop på en måde som en fysiurgisk massør aldrig ville gøre.

Der ud over bruger en thai massør ikke blot hænder, underarme og albuer i forbindelse med massage behandlingen. Du vil opdage at en thai massør også kan finde på at bruge fødderne og sine knæ. Især fødderne kan bruges til at skabe modstand når arme, ben, hofter og skuldre skal strækkes og vrides.

Kontakt Tik Saras Massage for en thai massage i Vamdrup via hjemmesiden tiksarasmassage.dk.