Nogle ting er man jo godt klar over, at man kan smitte med, hvis man for eksempel er forkølet eller har noget feber, hvorfor man gør sig sine foranstaltninger som den ramte og og pårørende for, at man ikke spreder videre.

Så er der sådan nogle ting som psykiske lidelser, som man godt kan regne ud, at de for eksempel kan være nedarvede eller være noget, som man udvikler med tiden, men det er jo ikke noget, som man kan smitte andre med, som man kan gøre det med for eksempel en forkølelse.

Men hvad så med sådan noget som stress, der jo egentlig er noget, der foregår oppe i hovedet på folk, men som også kommer sig til udslag fysisk?

Er det noget, som man skal være bare for, at man kan smitte andre med – hvis man har overskud til at tænke sådan – og skal man som pårørende holde sig væk fra vedkommende?

Man kan både svar “ja” og “nej” til dette, for man kan som sådan ikke sige, at symptomerne og besværet kan gives direkte videre ved, at man opholder sig fysisk sammen.

Men omvendt kan man sådan set godt tale om, at man selv bliver ramt som pårørende, når man bevæger sig meget op og ned ad en person, der lider af stress.

Dette har ikke noget at gøre med, om man er robust som person eller er letpåvirkelig, selvom dette bestemt kan spille ind.

Det har mere noget at gøre med, at man bliver formet af ens omgivelser, da det jo er noget, som vi mennesker gør, så hvis man skal forholde sig til folk, der lider af stress, så kan det som sådan godt “smitte” af på andre.

Leder du efter stress behandling i Randers i den forbindelse er der kun ét rigtigt sted at besøge for at få gjort noget ved det, og det er hos larsroedandersen-psykoterapi.dk.