Lækre amerikanske pandekager – nemt og billigt

19 juli 2020
Astrid_Pedersen

Leder du efter det perfekte tilbehør til morgenmad i weekenden? Så er pandekager altid et hit. Pandekager er nemme og billige at fremstille, og smager ganske enkelt himmelsk. Og hvis du vil sætte ekstra trumf på din servering fremstiller du en ordentlig skudefuld amerikanske pandekager.

Hvad er forskellen på amerikanske pandekager og almindelige pandekager?

Faktisk er der ikke de helt store forskelle på amerikanske pandekager og de traditionelle danske pandekager når det handler om dejen. Hertil anvendes næsten samme ingredienser. Den helt store forskel på amerikanske pandekager og almindelige pandekager er formen og konsistensen.

Hvor de pandekager, vi kender fra mormors køkken, som regel er meget tynde og delikate, er amerikanske pandekager små og tykke. Du bruger således ikke amerikanske pandekager til at vikle om is, sukker eller syltetøj. I stedet stabler du dem i en stak som overhældes med ahorn eller blåbær sirup og toppes med smør. Hvis du nogen sinde har fået en vaske ægte amerikansk morgenmad eller brunch ved du præcis hvad det handler om!

Hvordan laver jeg amerikanske pandekager?

Det er faktisk ikke sværere at lave amerikanske pandekager end det er at lave almindelige pandekager. Snarere tvært imod. For hvor almindelige pandekager kan være svære at vende, er amerikanske pandekager på grund af deres størrelse en del nemmere at have med at gøre.

Amerikanske pandekager kan have indbagte blåbær, eller de kan tilberedes og serveres au naturel. Du kan lave pandekagerne små som blinis eller på størrelse med en underkop eller en sidetallerken. Du kan vælge at servere dine amerikanske pandekager med sirup og smør, og eventuelt bacon, æg og pølser. En vel tilberedt amerikansk pandekage er populært tilbehør til brunchen eller morgenmaden, og vækker glæde hos såvel store som små.

Du kan finde en god opskrift på amerikanske pandekager hos Alletiders Kogebog på hjemmesiden https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/4209/amerikanske-pandekager